Torsdag 15. aug. 2019
Sommertur med madkurv i Dyrehaven
Gå med på en frisk vandretur gennem Dyrehaven. Vi går i almindeligt gangtempo, og turen er ikke længere end at alle kan være med. Vi ser på forskellige bygningsværker og andre anlæg i Dyrehaven opført til forsvar af København i tiden op til første verdenskrig, og jeg fortæller om det undervejs. Vi kommer forbi Fortunfortet og vi leder efter Tårbækfortet, som nu er helt dækket med jord. Samtidig forsøger vi at identificere de forskellige hjortetyper i Dyrehaven.
Tag madpakke og noget at drikke med (bedst at have det i en rygsæk), og tag gode vandresko eller -støvler på, for vi kommer af og til udenfor de store stier. Vi holder frokostpausen undervejs, hvor vi nyder den medbragte mad og drikke. Passende påklædning afhængig af vejret.
Efter turen er der mulighed for at få en kop kaffe mv. på Hotel Fortunen (for egen regning).
Dato: Torsdag 15. aug. 2019
Mødested: Fortunen, indgangen til Dyrehaven. Turen slutter samme sted.
Tidspunkt: kl 10.30
Turlængde: Ca. 8 km
Varighed: Turen tager ca. 3 timer
Tilmelding via hjemmesiden: www.sollerodsenior.dk/
Turen er gratis
Parkering ved Fortunen, evt på Klampenborgvej.
Bus 388 kører mellem Lyngby St. og Klampenborg St. (tjek Rejseplanen.dk)
Turen ledes af Erik Christiansen, tlf.: 2346 2460