Madeiraturen 21. – 28. september.

Efter en nogenlunde planmæssig flytur ankom vi til Madeira lørdag hen under aften. Det første landingsforsøg måtte afbrydes pga sideværts kastevinde, så vi fik lige en ekstra rundtur. Vi blev modtaget godt af vores guide Flemming Frimer, og ved 21-tiden nåede vi frem til vores udmærkede hotel i Ribeira Brava midt på øens sydkyst. Vi blev modtaget med larm og fest, for der var festival i byen, og de spillede afsindig høj musik lige uden for hotellet indtil kl 2, så nattesøvnen blev noget forstyrret.

Søndag morgen mødte vi så vores lokale guide Jessie, som viste sig at være en sej, dygtig og meget vidende pige sidst i tyverne (se billedet). Vi blev imponerede af hendes humoristiske omgangstone, og at hun udover at have en fejlfrit engelsk også kunne mange planters og fugles navn på dansk.
Dagens tur gik op til den vestlige højslette (det største plane areal i Madeiras meget kuperede terræn). Her stiftede vi så første gang bekendtskab med øens ”karsystem”, de mange levadaer, den leder vand fra
højland og nordside ned til marker, kraftværker og konsumenter på sydsiden. De løber langs højdekurver gennem landskaberne og ind imellem skyder de gennem tunneler hugget ud for flere hundrede siden. Hele
vejen er der stier til vedligeholdelse, og de er hermed fantastiske jævne vandrestier. Vi fulgte i højlandet en levada gennem en 800 m lang tunnel og endte ved et vandrehjem med kaffe- og kage til os. Den lokale, nærmest blå underart af Bogfinke, som vi så mange af på alle dagene, var meget
interesseret i vores kager (se billederne). Senere fulgte vi en levada i lavlandet gennem marker, haver og landsbyer. Det var varmt, men som hver af de følgende dage endte dagsturen på en cafe med læskende drikke.

Mandag bød på bjergvandring – opstigning til udsigtspunkter på øens midte. Den stejle opstigning gjorde, at holdet delte sig – en halvdel tog med Jessie op, og den anden halvdel tog med Flemming til en bar i passet på øens gamle tværgående vej.

Tirsdag besøgte vi Madeiras østligste halvø med tør, forreven vegetation og fantastiske kystklippeformationer (se billeder). Igen delte vi os: fra den østligste kyst (hvor der også kunne bades) sejlede en del tilbage til halvøenes udgangspunkt, mens resten vandrede tilbage. Vi gjorde på ud- og
hjemtur korte optanknings ophold ved udsigtspunkter og små havnebyer. Tirsdag var også flyttedag – vi afsluttede med indkvartering i et mindre hotel i Funchals centrum.

Onsdag var fridag på egen hånd i Funchal, og de fleste besøgte det farverige frugt- og fiskemarked. Mange tog også svævebanen op til den Botaniske have i Monte. Det er også her de berømte kurveslæder udgår fra.
Der var dog ingen der prøvede den tur (se billederne). Herudover var der rigelig lejlighed til spadsereture i den smukke by.

Torsdag startede med 525 trappetrin på nordsiden op til en lille landsby, hvorfra en op og ned sti gennem laurasilvaskoven førte til en rasteplads hvor vi nød frokosten i det grønne (billeder). Videre gik det så på en
smal levadasti til næste landsby, hvor bussen ventede os for at køre til Porto Santo, en lille kystby med saltvandspiscine, rom-destilleri og velfortjente kolde øller.

Fredag var vi for første gang nødt til at ændre programmet radikalt. Vi skulle have vandret i 1600-1900 m højde blandt øens højeste tinder, men da vi med bussen nåede op til udgangspunktet var alt pakket ind i tæt tåge. Jessie havde heldigvis en alternativ plan: vi kørte op til den nordlige del igen og ikke så lagt fra gårsdagens lokaliteter tog vi en levadavandring. Som en god afslutning var det langs en levada, der var hugget ud midt på en lodret klippevæg. Vi havde flere hundrede meter både op og ned, og da stien flere steder var mindre end en halv meter bred, var det noget af en udfordring, selv om der de fleste steder var rækværk. Vi klarede det alle i fin stil og fik ros af Jessie. Hun kendte en lokal bar på hjemvejen, hvor de
lavede ”poncha” (punch) til hele holdet, så vi kom forfriskede tilbage til Funchal. Om aften havde Flemming så reserveret standsmæssige pladser på hotel Ritz’s terrasse. Fin afslutning på et godt program, og der var oven i købet lejlighed til at aflægge en versificeret turrapport som kan ses herunder.

Og lørdag – tja, efter en uge med mange gode oplevelser og ca 15 kms vandring om dagen (i alt 100.000 skridt ifølge Gitte) var det så afrejsedag uden større problemer eller mindeværdige foreteelser.

Madeira-rapport på melodien til ”Det blæser i Biscayen”:

Lørdag:
Det blæste friskt på banen,
da vort fly efter planen
sku’ sætte hjulet på Madeiras jord.
Piloten op sig retted’,
og fik straks flyet lettet
og gav os så en æresrunde stor.

Vi kom så til hotellet,
og blev straks overvældet
af fest og larm i gaden indtil to.
Der sunget blev og trommet,
men vi som just var kommet
var trætte, trængte allermest til ro.

Søndag:
Vi skulle ud at vandre,
og hjulpet af hverandre
vi famled os igennem en tunnel.
Så ud på en levada,
og den blev Frank lidt flad a’,
men kom sig hurtigt, det var da et held.

Mandag:
Vi skulle strabadsere,
en stigning stejl forcere,
og nogle syntes at det var for hårdt,
så mens de andre svedte,
en punch man os beredte,
ja, vandring kan skam vær’ en herlig sport.

Tirsdag:

Den næste dag man slipper
os løs på ørkenklipper
på øens halvø allermest mod øst.
og klipperne var stejle,
så nogle valgt’ at sejle,
og var nær blevet tabt på øens kyst.

Onsdag:
Så havde vi en fridag,
og Flemming klared frisag
helt uden pligt at passe på vor flok.
For mange blev det planen
at prøve svævebanen,
mens andre fandt en shoppingtur var nok.

Torsdag:
Fem hundred trin på trapper!
Man efter vejret snapper,
og når man endelig er kommet op
og kommet lidt til kræfter,
er stien lige efter
en op og ned og op foruden stop.

Fredag:
Vi kørt’ da man var vågen,
men kørte ind i tågen –
men Jessie ha’d en anden rute klar,
langs stejle , bratte skrænter. godt at til sidst os venter
en poncha på en listig lille bar.

Hele ugen:
Den ældste mand i gruppen
er ham som leder truppen,
mon snart han skal på en foryng’sels kur?
men han har stadig gejsten,
og vi vil alle seksten
ham takke for en helt fortrinlig tur!

Vi vandred’ langs levada
og smagte på espata
og nåed’ mange skønne udflugtsmål.
De gæve Søllerødder
har ikke sølle fødder,
men vandrer friskt og raskt – nu si’r vi skål!
HA 2019

Her kan I se hvad der skete under landingen