Rundvisning på Københavns Rådhus
Onsdag den 28.august var vi på en meget interessant og vellykket udflugt til Københavns Rådhus, som Henning Adsersen havde arrangeret.
Vi mødtes 28 deltagere kl. 10 foran rådhuset med vores guide,som var formand for vagtmændene.Han var en meget vidende guide og en glimrende formidler. Han var dybt imponeret over råhusets arkitekt Martin Nyrop (1849 – 1921). Over hans historiske viden og detaljerigdom.
Rådhuset er bygget fra 1892 – 1905 og inspireret af rådhuset i Siena.
En oplevelse er f.eks. ”Borgertrappen”med udskårne figurer af de håndværkertyper, der medvirkede ved opførelsen af rådhuset. Trappen ender på anden sal med freskomalerier af det gamle København set fra land-og havsiden.
Vi sluttede den spændende rundvisning med at indtage en rådhuspandekage(og de er gode) og et glas bobler. Så spadserede vi til ”Kanalkafeen” og indtog vores frokost efter eget valg. Og dermed kunne vi sige tak til Henning for en fin udflugt.
Vibeke Axelsson