Stevns Klint Experience

Kære Alle i Søllerød Senior Sport.


Nedenfor finder I beskrivelse af turen til Stevns Klint  Experience, som finder sted

Onsdag den 11. oktober kl. 11.00.

på Stevns Klint Experience

Boesdalsvej 14
4673 Rødvig Stevns.

Kl. 11.30 vil en guide i løbet af en times tid  føre os igennem fortællingen om museet og besvare spørgsmål til sidst. 


Der er en mindre café på stedet , hvor der mulighed for at tilkøbe mad og drikke, som fx. Dagens tærte, dagens salat og dagens sandwich samt øl og vin.

Lidt om den spændende baggrund

For 66 millioner år siden uddøde dinosaurerne og halvdelen af alle andre arter på jorden. Den enorme massedød var længe et mysterium , lige indtil den dag , hvor en amerikansk geolog besøgte Stevns Klint og i klintens tynde lag af fiskeler , fandt spor efter en global katastrofe. Stevns Klint Experience tager dig med ind i de historier , der ligger gemt i lagene på Stevns Klint, og som førte til at museet kom på UNESCO’S liste over verdensarv i 2014.


Tilmelding foregår over foreningens hjemmeside og koster 120 pr. pers.
Tilmelding senest d. 1-10 .


Vi opfordrer til at I snakker sammen og laver samkørsel derned. Der er forskellige måder at komme derned med offentlig transport, og der kan man få hjælp ved at gå ind på museets hjemmeside.


Mange hilsner og på gensyn
Bestyrelsen.