Tilmelding til sæson 2020-2021

Kære medlemmer og instruktører

Mandag den 1. juni åbner tilmeldingen til sæson 20/21

Tilmeldingen sker på hjemmesiden (www.sollerodsenior.dk) under Tilmelding, hvor du også kan se hvilke hold der planlægges oprettet. Der er oprettet et nyt gymnastikhold (G5 – Anne Eyrich) fredag kl. 8.30-9.30. Badminton med træner, fredag kl. 11.30-12.30 ændres til badminton uden træner.

Tilmeldingen er ikke bindende. Men ved at tilmelde dig hurtigt kan du være (rimelig) sikker på, at blive optaget på det ønskede hold. Til august vil du modtage besked på, om du er optaget på holdet og hvem de øvrige deltagere er. Der vil samtidig blive fastsat en betalingsfrist.

I de tilfælde, hvor et hold måtte blive overtegnet, gælder “først til mølle”- princippet og at de, der måtte blive tilovers bliver tilbudt et andet hold. Hvis der er tilmeldt for få til at holdet kan oprettes, får du ligeledes tilbud om at blive overflyttet til et andet hold.

 Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommer og håber at se alle igen til september.

De bedste hilsner.

Bestyrelsen / Flemming