Godt Nytår

Kære medlemmer af Søllerød Senior Sport.
Året 2019 er ved at rinde ud. Den lange og detaljerede beretning om året gemmes til generalforsamlingen. Bestyrelsen arbejder på nye aktiviteter for 2020 , foredrag og udflugter mv, Gode ideer fra medlemmerne modtages gerne.


Kaffemøder:
Der er desværre ikke mange hold der har benyttet sig af muligheden for at købe chokolade eller kager på foreningens regning, så derfor gentager vi opfordringen:
Efter træning er det hyggeligt at sætte sig sammen en stund og få talt med hinanden. Desværre har vi jo ingen kantine, så kaffen må I medbringe hjemmefra- men foreningen betaler for det søde, som I spiser. Bare husk at aflevere jeres bon til kassereren.


Julefrokost:Den 13. december afholdt foreningen den årlige julefrokost. Hvis I går ind på hjemmesidenwww.sollerodsenior.dk kan I se både billeder og høre sang fra begivenheden.


Vandreture:Til næste efterår er der planlagt to vandreture til henholdsvis Toscana og til Pyrenæerne.

Den ene vandretur går (som bekendt) til den lille by Axat i Pyrenæerne – tæt på den spanske grænse. Man bor på et lille intimt, charmerende, danskejet og dansk drevet hotel, hvorfra  turene udgår.Der er stadig ledige pladser på turen, så meld dig til Bjarne Fjalland (fjalland@live.dk, 30574259). Han melder så videre til Hotel Axat, hvorefter hotellet (Tour Cathare) foretager resten (betaling, flyreservationer til Montpelliers m.m.).

Hvis du vil med (med familie) så kontakt Bjarne så hurtigt som muligt.

Yderligere information om stedet kan hentes på foreningens hjemmeside.

Forårs semestret:

Vi begynder igen efter juleferien torsdag den 2. januar 2020. Hvis I har lyst til at prøve nye aktiviteter eller hvis I kender andre, som kunne tænke sig at prøve en af foreningens aktiviteter, så husk at der er 50 % rabat for forårssemestret. 

Med disse ord ønsker bestyrelsen alle et rigtigt godt nytår.

                                        Bestyrelse