SOMMERUDFLUGT TIL GJORSLEV GODS OG STEVNS KLINT
27. maj fordelte vi os i bilerne og kørte til Gjorslev på Stevns - et af Danmarks bedst bevarede middelaldergodser - stadig med aktivt landbrug/skovbrug. Det er desuden ramme om forskellige kulturaktiviteter: koncerter og middelalderdage – og det var på Gjorslevs tag at Ib (dronningens vagtmester) ufrivilligt måtte tilbringe et par dage.
Vi fik en spændende rundvisning af ejeren i hovedbygning og park, og kørte derpå ud til Bøgeskov Traktørsted, hvor vi nød en formidabel frokostbuffet. Derfra gik turen til Højerup Kirke, hvor vi beså Klinten - nogle få også nedefra, men der var mange trappetrin! Klinten er for nylig er optaget på Unescos Verdensarvsliste på grund af de enestående geologiske formationer, og vi blev kyndigt instruerede af Leif Fridorf/Palle Gravesen om kridt, kalk, fiskeler, flint og fossiler.

image002